Supplerende information om TV-Kanalerne
Forening: Støvring AF
Publiceret af: Benny Mortensen
Dato: 11-12-2019 17:32:38
Kategori: Generelt
     


 





Der er nye kanaler og juleunderholdning på vej til dig som medlem af Støvring Antenneforening. Her kan du se de 4 ting, der sker i december og januar måned samt den ekstra underholdning, som alle kan se i hele julemåneden.
  • Adgang til de nye tv-kanaler i de faste tv-pakker  
  • Se Viasat Film Action på Eventkanalen
  • Lille ekstra film- og seriepakke, med bl.a. Ternet Ninja
  • Den årlige kanalomlægning – fra uge 2 til uge 6, 2020.

 




Se de nye tv-kanaler allerede nu




Ved årsskiftet åbnes der for de nye kanaler i YouSee’s Regionsudbud. Men du behøver ikke vente helt til januar, for allerede fra 11. december er der åbnet op for alle de nye kanaler, som du kan se via YouSee Tv-boksen, i YouSee Tv & Film-appen og på tv.yousee.dk.

De nye kanaler kommer i første omgang til at ligge lige efter kanalerne i de nuværende tv-pakker. Så har man fx 40 kanaler i sin nuværende tv-pakke, vil man kunne finde den eller de nye kanaler på kanalplads 41 og frem. Ved årsskiftet, den 1. januar om morgenen får du en tv-pakke med de nye kanaler – uanset om du har tv-boks eller ej.

De nye kanaler i Grund-, Mellem- og Fuldpakke fra 1. januar 2020
  • TV 2 Charlie bliver en del af Grundpakken

  • TV 2 Fri, TV 2 Sport, TV3 MAX, TV3 Sport og Viasat Ultra HD bliver en del af Mellempakken
     
  • C More Stars, C More First, C More Hits, C More Series, Viasat Film Premiere, Viasat Film Action, Viasat Film Family, Viasat Film Hits samt Viasat Ultra HD bliver en del af Fuldpakken
     
  • På yousee.dk/tv2020 kan I læse mere om, hvordan man finder de nye kanaler
DR lukker tre kanaler i det nye år
Som tidligere oplyst har DR har meddelt, at de lukker DR3, DR Ultra og DR K den 2. januar 2020 i forlængelse af den nye public service-kontrakt.







 




Få fri adgang til Viasat Film Action




I december får du som medlem af Støvring antenneforening endnu mere underholdning. Her får du nemlig fri adgang til den spændingsfyldte filmkanal Viasat Film Action, der byder på actionfilm, krimidramaer og thrillere.

Viasat Film Action vises på Eventkanalen, der ligger på kanalplads 100.







 




Nyd en lille ekstra film- & seriepakke




I december kan du også streame en række ekstra film og serier.

Glæd dig til at se biografsuccesen Ternet Ninja (fra 17. dec.), dramaet Life Boat (fra 11. dec.). Og allerede nu kan du se underholdende serier og tidløse klassikere. Stream det hele via YouSee Tv-boksen, i YouSee Film & Tv-appen og på tv.yousee.dk i hele julemåneden.

Det hele findes under menuerne Film og Serier i afsnittet ”Til dig. Fra YouSee”.

NB. Har man ikke aktiveret YouSee Film & Tv-appen, kan man oprette sit YouSee Login via yousee.dk.







 




Fra tirsdag 7. januar 2020 starter YouSee den årlige kanalomlægning




Her går vores teknikere i gang med kanalomlægningen. Det sker i etaper rundt om i landet i perioden fra tirsdag 7. januar til torsdag 6. februar 2020.
 
Tjek hvornår kanalomlægningen sker hos dig
På Driftsinformation kan du fra 20. december indtaste din adresse i din forening for at se, hvornår kanalomlægningen og ny kanalrækkefølge sker hos Støvring Antenneforening.  
  1. Gå til Driftsinformation – og indtast din adresse
  2. Klik på Fremtidige
  3. Klik på Tv, og find datoen for hvornår du får ny kanalrækkefølge.
På dagen, hvor kanalomlægningen finder sted i vores område, vil der forekomme korte afbrydelser af tv-signalet om natten.
 
Rækkefølgen af kanaler ændrer sig
Til kanalomlægningen rykkes der rundt på forskellige kanalers placering. Det kan betyde, at du skal genindlæse dine tv-kanaler, så de ligger korrekt, og ikke risikerer tomme kanalpladser.

Lynguide til genindlæsning af tv-kanaler
  1. Tryk på menu knappen på fjernbetjeningen, så du kommer ind i tv-hovedmenuen
  2. Find menupunktet ’Indstillinger’, ’Udsendelser’ eller ’Konfigurationer’
  3. Find punktet, der omtaler ’Digital’ eller ’Kanalindstillinger’
  4. Vælg ’YouSee’, hvis du bliver bedt om at vælge ’Operatør’
  5. Netværks-id ved digital indlæsning: netværks-id 100
  6. Frekvens: ’450 MHz’ eller ’450000 KHz’
Fra den 29. december finder du på yousee.dk/tv2020 mere information om den nye kanalrækkefølge, ny kanaloversigt samt guides til hvordan man genindlæser tv-kanaler på nogle af de mest populære tv’er.

Har du en tv-boks vil ændring af kanalrækkefølgen ske automatisk. Det kan være en god idé at slukke og tænde tv-boksen.
 
Information:
I ugerne 2-6 vil der i ugen op til kanalomlægningen vil der blive  sendt en driftsinfo via mail eller sms om kanalomlægning og den nye kanalrækkefølge. Mail og sms sendes til de medlemmer, som er tilmeldt Driftsinformation.

Mit YouSee-appen kan du tilmelde sig driftsinformation til mail og/eller sms.















 

 
Cookies


Kontakt

Ved fejl på TV-kanaler                  Ved fejl på Bredbånd :                 Administration/Bogholderi:
Klik HER                                          Klik HER                                         Klik HER